DA / EN

Forfatterskab

Icon

Forfatterskab

Herunder finder du de bøger og CD udgivelser Sebastian Nybo har udgivet:

Indtil nu har Sebastian Nybo udgivet to værker. Bogen “Det indre lederskab” udkom i 2001 og handler om empowerment og selvforvaltning. Alting bliver mere og mere kompliceret, og det gælder også for beslutningsprocesserne i erhvervslivet. Den gamle forældede ledelseform, hvor alle beslutninger skubbes op i hierarkiet til "oraklet", der så træffer den endelige afgørelse, har udtjent til duelighed. Derfor er det nødvendigt at foretage en opgradering til det aktualiserede lederskab, hvor den mest kompetente medarbejder altid leder teamet indenfor det område, hvor gruppen på det pågældende tidspunkt arbejder. Med andre ord, så er vi alle blevet funktionelle analfabeter på alt andet end vores eget fagspeciale, og derfor skal der ske et skift fra det hierarkiske ledelsessystem til det aktualiserede - for kun der kan den kollektive vidensdeling skabe basis for optimale beslutninger.

Det andet værk er visualiserings CD’en "Ro, Balance og Indsigt”, der kom i 1999, og som nu er én af Danmarks mest solgte. Her guides lytteren igennem en række indre billeddannelser, som skaber ro, balance og indsigt. Ideen bag disse indre billeder stammer fra Jungs arbejde med den kollektive bevidsthed og indeholder derfor en naturlig kraft til at frisætte sindets blokeringer og skabe ny vækst og glæde.

I midten af maj 2009 udkom bogen: "Sådan håndterer du besværlige personer" på Lindhardt & Ringhof. Bogen har sin egen hjemmeside, hvor Sebastian håber, at læserne vil skabe et community af vidensdeling og inspiration - for der er mange måder at håndtere besværlige personer på, og selvom han har bestræbt sig på at dække så bredt som muligt, ligger du givetvis inde med andre gode eksempler, som kunne hjælpe en anden. Bogen koncentrerer sig om de 4 primære intelligenser og deres tilhørende skyggeside...for det er den, der er besværlig.

Sebastians seneste bog er "På sporet af det etiske menneske", den udkom den 28. maj 2009 på dansk på Kastaniehøj Forlag. I denne bog er emnet, hvad den enkelte kan gøre for at tage ansvar for vores fælles globale bæredygtige fremtid. Når man sidder i kassen i Irma eller passer sit job som pædagog eller Falckredder, kan det være svært at se, hvad man direkte selv kan gøre for at ændre den skæve udvikling, der er i verden. Derfor har han i bogen inddraget sine samtaler med Hans Hellighed Dalai Lama og forsøger at afdække den essentielle grundetik, vi som menneske skal tage udgangspunkt i for at kunne skabe en fælles fremtid - og det underordnet om man er præsident, virksomhedsejer, leder, lønmodtager eller "bare" menneske.

Udgivet på dansk og tibetansk 2009 / Italiensk i 2010 / Den engelske version er under udarbejdelse
Udgivet på dansk i 2009 / Den engelske version er under udarbejdelse
Udgivet på dansk i 2001 / Genoptrykt i 2006

Visualiserings CD

De tre guidede visualiseringer på CD’en tjener det formål at give ro, balance og selvindsigt.
Visualiserings CD’en
Henvendelsen omhandler  *
Navn  *
Telefon  *
Email  *
Besked