Konfliktløs

kr. 2.481,25

KONFLIKTLØS® er verdens første brætspil om konflikter
– og det er dansk

Brætspillet KONFLIKTLØS® er det første spil, som er designet til at lære spilleren at løse hverdagens konflikter hurtigt, effektivt og uden tabere eller unødigt drama. Spillet er udviklet af en af Danmarks mest anerkendte erhvervspsykologiske rådgivere i tæt samarbejde med spilpsykologer, konferenceudbydere og kunder.

På en let og sjov måde får du – via KONFLIKTLØS® – adgang til en række unikke værktøjer, der er baseret på næsten 20 års erfaring fra det virkelige liv.

God lærerig fornøjelse ved spillepladerne…!

7 gode grunde til at spille KONFLIKTLØS®

Du lærer at:

  • At håndtere konflikter uden at der er tabere
  • At undgå de drænende, negative konflikter
  • At kunne sige fra – uden at skabe drama
  • At anvende en række effektive, gennemprøvede værktøjer
  • At bruge dine ressourcer bedst muligt
  • At se forskel på de forskellige typer af konflikter
  • At løse en konflikt nu og her, så den ikke trapper op

Om spillet

Idéen er, at du spiller KONFLIKTLØS® sammen med dine kolleger, venner og familie. Spillet er bygget, så det ligner den dagligdag, de fleste af os kender. Vi vågner om morgenen, og foran os ligger den nye dag og venter. De fleste dage byder på masser af gode og udfordrende oplevelser. Alligevel kan nogle dage opleves som lidt af en forhindringsbane, hvor det at komme igennem med bare lidt overskud i behold er noget af en kunst – men sådan behøver det ikke være!

Spillet lærer dig – på en enkel måde – at bedømme forskellige konfliktsituationer; er det her en af de konflikter, som jeg kan løse ved at bruge mine konfliktstrategier – eller er det modsat en af den slags nytteløse konflikter, som jeg skal undgå at spilde mit krudt på?
Ved du, at forskellen på en god eller konfliktfyldt dag oftest afhænger af din egen måde at tackle dagen på?
Du kan med simple teknikker undgå langt de fleste af de besværligheder, der dræner dig for energi!

KONFLIKTLØS® er baseret på en række modeller og teorier, der har bevist deres virkning – både på jobbet og i fritiden. Når du spiller spillet, vil du på en sjov og ligefrem måde lære disse teorier at kende, samtidig med at du lærer at anvende de værktøjer, der gør dig til KONFLIKTLØS®.

På den måde lærer I sammen spillets konfliktredskaber at kende, og samtidig høster I nytte af hinandens erfaringer. I bliver på den måde alle bedre til at tackle de konflikter, der er en uundgåelig del af hverdagen.

Gennem en række rollespil får du trænet din evne i at skelne mellem forskellige typer af konflikter. Du øver dig i at bruge dine egne værktøjer, så du er bedre rustet, når du havner i dine næste konflikter.

KONFLIKTLØS® er udviklet i samarbejde med SEB Gruppen A/S, som også er kendt for kurset ”Sådan håndterer du vanskelige personer”, og mere end 25.000 personer har deltaget og lært at håndtere de konflikter, der opstår i hverdagen. Det er denne viden, du nu kan få del i gennem dette spil. Rigtig god fornøjelse…

Bag om spillet

Vi lever i en uforudsigelig tid med masser af forandringer og et hektisk tempo, og som en naturlig følge er der også flere negative konflikter i virksomhederne end tidligere. Derfor sender mange deres medarbejdere på konflikthåndteringskurser, hvilket er en rigtig god løsning – men problemet er bare, at mange ikke har hverken tiden eller ressourcerne til at bruge hele eller halve dage på det.

Her er KONFLIKTLØS® et effektivt alternativt, fordi det kun tager en-to timer at gennemføre og kan spilles, når det passer ind i arbejdsdagen”, siger erhvervspsykologisk rådgiver Sebastian Nybo stifter af InnerLearningGames og adm. direktør i SEB Gruppen A/S, der har produceret KONFLIKTLØS®. Sammen med cand.psych. Henrik Leslye har han udviklet de psykologiske teorier og modeller, der indgår i KONFLIKTLØS®.

SEB Gruppen A/S er en unik konsulentvirksomhed, der udvikler foredrag, seminarer og træningsforløb for en lang række danske og internationale organisationer og virksomheder – læs mere www.sebgruppen.dk

Spiludvikler og cand. psych. Lars Hoffmann har udviklet spillet.

Vi har desuden et salgssamarbejde med ADEO, der også udvikler læringsværktøjer i form af brætspil for virksomheder.