På sporet af det etiske menneske

kr. 249,95

Sebastian Nybo har som den første dansker ført nogle lange samtaler med Hans Hellighed Dalai Lama med henblik på en bogudgivelse om etik og ansvar i verden – fra enkeltperson til virksomheder og statsorganisationer.

“På sporet af det etiske menneske” er blevet til i tæt samarbejde, og bogen blev fulgt op af et stort seminar i København 28-30. maj 2009, hvor H.H. Dalai Lama også deltog. Verden står et sted, hvor det ikke længere går blot at kigge den anden vej. Det er nødvendigt med nye tiltag og en ny forståelse af, at vi alle er i samme båd. Vi har alle et ansvar, kassedamen for at administrere det hun kan, inden for sit ansvarsområde.

Virksomheder og andre med stor rækkevidde eller kassebeholdning, har et tilsvarende større ansvar. Bogen er baseret på samtalerne med Dalai Lama, men Sebastian Nybo griber også fat i sin egen mangeårige erfaring som erhvervspsykologisk rådgiver, coach og foredragsholder for det danske erhvervsliv.

Udtalelser om bogen

En vigtig bog

“På sporet af det etiske menneske” er en vigtig bog netop nu… dens budskab om at etikken ikke kan gradbøjes, at hvert enkelt menneske må tage stilling og ansvar i en verden, der dag for dag tegner mere kaotisk og uforudsigelig … gør bogen til et “must” for alle der interesserer sig for, hvordan vi får udviklet et nyt værdisæt til at imødegå klimaændringer, finanskrise, krig og dysfunktionel handel…og modet til at behandle hinanden med respekt og værdighed …!

Christian Have, Have PR og Kommunikation

En bog der kalder på det bedste i os

”Sebastian Nybo taler til det bedste i os, til vores potentiale, til vores storhed – når han minder os om det etiske ansvar vi bærer for hinanden og ikke mindst for klode, der er under et så massivt pres. Bogen – som er et kærligt opråb til os – er bredt funderet, velargumenteret og tilbyder konkrete og anvendelige etiske handlemåder for os alle uanset om vi er ledere, virksomhedsejere eller arbejdstager. Den er til os alle som verdensborgere”

Charlotte Mandrup, Ledelsesrådgiver og forfatter

En meget værdifuld bog

”På sporet af det etiske menneske” er en meget værdifuld bog om etik – og ikke kun i et alment menneskeligt perspektiv, men også specifikt for ledere, virksomhedsejere og arbejdstagere. En bog om en bæredygtig fremtid, hvor erhvervslivet spiller en central rolle, men hvor hver enkelt af os må tage ansvar for det, vi hver især kan gøre – et meget vigtigt budskab – og så netop nu!

Steen Hildebrandt, professor, forfatter og ph.d