Følelsesmæssig intelligens – nøglen til at forstå dig selv og andres adfærd (KBH d. 24/3-22)

kr. 5.625,00

EQ er meget enkelt. Det handler om at “skifte fra at være interessant til at være interesseret” citat frit efter Søren Kierkegaard.

Hvorfor deltage

I en travl hverdag – ofte med mange kontakter med andre mennesker – er det blevet en central kompetence at kunne forstå og kyndigt håndtere egne og andres følelser. Du vil opleve at din indsigt i og forståelse for andres motiv vil give dig langt bedre handlemuligheder og styrke til evne til at sætte dig igennem. Følelsesmæssig Intelligens (EQ) er en kompleks og dyb psykologisk faglig tradition og du vil – ved at deltage – få adgang til den nyeste viden på området. I det mulighedsfedt der opstår mellem den nyeste hjerneforskning og adfærdspsykologien er EQ en helt central nøgle til at træne en dybere empati.

Mere end 1200 tilfredse kursister har allerede deltaget på kurset “Følelsesmæssig intelligens” med Sebastian Nybo – så du kan godt glæde dig. Sebastian Nybo kender desuden Daniel Goleman der er ophavsmand til det oprindelige koncept og deraf følgende bog Emotional Intelligence – 10th Anniversary Edition; Why It Can Matter More Than IQ (Anniversary)

På er moderne arbejdsplads forventes det at man kan motivere sig selv og samtidigt håndtere hverdagens mange samarbejdsrelationer uden at misforståelser ender i konflikter. Det fordre selvindsigt – særligt når det handler om at stå fast i vanskelige dilemmaer og situationer. Det fordrer en dybere indsigt i menneskets natur og kendskab til hvor ens egne følelser og reaktioner opstår. Mange tror, at “bløde” egenskaber som etik og trivsel er udtryk for sentimentalitet og konfliktskyhed – men det er netop det stik modsatte der er tilfældet. Et autentisk menneske “knækker” ikke under pres – man bøjer sig i selvrefleksion. Vores selvværd er i direkte korrespondance med vores etiske habitus – så det er altså helt centralt at du forstår hvordan du lader dig vejlede af dine følelser – men ikke lader sig styre af dem.

På kurset lærer du at sætte andre i fokus – at forstå deres motiver og derved blive beder sparingspartner for dine kolleger og medarbejdere.

Udbytte

  • Du får et indgående kendskab til, hvad EQ begrebet består af
  • Viden til at udvikler dit uforløste potentiale via EQ
  • Læring om, hvordan du anvender EQ i din dagligdag
  • Du får øget din evne til at selv-motivation
  • Lær at stå fast på dine værdier uden at skabe drama
  • Du lærer at håndterer dine og andres følelser med værdighed – uden at blive revet med
  • Højere perspektiv og øget evne til at se og forstå andres situation
  • Du får den indsigt der kan gøre dig fri af såvel egne som andres fordomme

Program

0830 – 0900 Registrering, check in og kaffe

0900 – 1000 Følelsesmæssig intelligens som begreb, forskningsfelt samt praktisk anvendelse

Velkomst ved Sebastian Nybo hvor det historiske perspektiv omkring EQ gennemgås i highlights. Efter denne korte introducerende forståelsesramme breder vi feltet ud og viser hvor omfattende følelsesmæssig intelligens er blevet i både din hverdag og indenfor psykologien. Et af de bedste og mest kendte eksempler er den meget succesfulde udbredelse af positiv psykologi, som virkelig har formået – ikke bare at skabe en accept af al forebyggende arbejde – men også ændret tilgangen til det at arbejde med personlig og faglig udvikling af de menneskelige kompetencer.

Med andre ord – så er vi gået fra en svaghedsforståelse til en styrkebaseret indsats.

1000 – 1015 Kaffe

1015 – 1145 Step 1: Følelsesmæssig intelligens, grundforståelse

På dette første niveau arbejder vi med at forstå hvad følelser egentlig er og hvorfor de kan være så ekstremt svære at håndtere. Alle har prøvet at blive for hidsige for hurtigt og bagefter fortryde det man fik sagt – og langt de fleste kan også genkende oplevelsen af at blive fuldstændig lammet så man ikke kan svare. Og så først en halv time senere ved hvad man gerne ville have sagt.

Ganske enkelt sker der det, at reptilhjernen sniger sig ind i det limbiske system og får overtaget. Og så er det ikke dig, der styrer dine følelser, men dine følelser der styrer dig. Den gode nyhed er, at vi ved præcist hvordan det skal trænes væk, så du igen kan få lov til at vælge den adfærd du ønsker. Dette første niveau indeholder en række sanseøvelser med musik og billeder, som har til formål at opøve din evne til at observere en stemning, som den reelt er og ikke ud fra det erfaringsbaserede perspektiv du personligt måtte have.

1145 – 1200 Kort opsamling

Med mulighed for uddybende og afklarende spørgsmål samt sikkerhed for at alle har fået det vidensfundament der er centralt for eftermiddagen.

1200 – 1300 Frokost

1300 – 1430 Step 2: Følelsesmæssig intelligens, dybere indsigt og praksis

Et af de helt centrale og mest effektive værktøjer vi kender når det handler om at håndtere, nedkøle eller analysere følelser, er Mindfulness/meditation. Derfor har vi på dette program inddraget tre forskellige, men alle særdeles effektive, teknikker. Som deltager vil du derfor opleve og få mulighed for at ”smage på” tre forskellige varianter af meditationsteknikker så du kan vælge den, der passer bedst til dig. I dag kan vi scanne hjernen og se at der efter bare tre måneder med denne form for træning er tydelige tegn på at reptilhjernen er blevet fortykket der hvor den griber fat i det limbiske system. Man kan med andre ord se at personen er blevet mere kritikstabil og mere empatisk. Det er disse teknikker du får adgang til.

1430 – 1445 Kaffe og kage

1445 – 1545 Step 3: Følelsesmæssig intelligens, praktisk anvendelse i din hverdag

Det at forstå og mestre sine følelser giver et enestående udgangspunkt for at kunne ”forme” sin kommunikation, som man selv ønsker. Det gælder både i skrift og tale, men i særlig grad i den nonverbale del hvor kropssprog, tonefald og mimik indtager en afgørende funktion. Derfor har vi valgt at inddrage en række enkle teknikker og øvelser, der gør det muligt for dig som deltager at forstå, men nok så vigtigt, i hverdagen at anvende en række centrale markører inden for både stemmeføring, mimik og kropssprog. Det er nemlig ikke det du siger, men måden du siger det på, der er afgørende for om dit budskab bliver forstået.

1545 – 1600 Afrunding

Opsummering af dagens læring, samt anbefalinger til hvordan du som deltager kan sikre effekten af din nye viden.

1600 Tak for i dag

Vil du med om bag principperne der indgår i følelsesmæssig intelligens

  • Forstå hjernens opbygning med særligt fokus på EQ
  • Hvordan virker biokemi i hjernen – kemiske stoffer skaber de “perfekte relationer”
  • Lær at se om bag ved bevidsthedens 3 lag – for ellers kommer dine følelser til at ”skygge” for dine valg
  • Du lærer at perspektivere et dilemma og se forskellen på dyds-etik og nytte-etik
  • Lær hvordan du selv-motiverer
  • Lær hvorfor spejlneuroner er SÅ vigtigt for den måde vi interagerer på og på hvorfor de påvirker alt omkring os.

Her er de typiske kvaliteter der kendetegner personer med en udpræget EQ-adfærd?

Selverkendelse – evnen til at kunne genkende en følelse, før eller inden den optræder, for derved at kunne ændre en eventuel uheldig – adfærd

Selvbeherskelse – evnen til at kunne styre sine følelser og berolige sig selv, til at ryste en tiltagende frygt, nedtrykthed eller irritabilitet af sig

Vedholdenhed – evnen til at kontrollere sine impulser og udsætte sit eget behov for tilfredsstillelse

Flid og motivation – evnen til at motivere sig selv til at gøre arbejdet færdigt

Indlevelsesevne – evnen til at kunne genkende følelser hos andre og være et skridt foran

Situationsfornemmelse -evnen til at kunne omgås andre og ikke mindst sig selv

Her er de konkrete værktøjer, metoder og øvelser vi kommer igennem på dagen

Intuitionstræning og det at gøre den “sjette sans” til et konkret, brugbart værktøj

Opbygge din tillid til at det du fornemmer når du bruger din intuition er værdigt når du kommunikerer med andre

Hør, hvordan du”slår” din intuitive intelligens til i komplekse situationer

Du lærer hvad en intuitiv adfærds betyder for organisationen som helhed

Vigtigheden af at skabe balance mellem de hårde og bløde værdier

Du lærer at kommunikér de rigtige og nødvendige beslutninger med værdighed og gennemslagskraft

Praktisk information

Kurset foregår på:
Radisson Blu
Amager Boulevard 70
2300 København S

Datoen er torsdag d. 24/3-22

Pris: kr. 5.625,- inkl. moms. pr. deltager. (kr. 4.500,- ekskl. moms)
Prisen indbefatter deltagelse på dagen, samt alt relevant materiale der udleveres ifbm. kurset.

Tilmeld dig ved at købe en plads her på webshoppen. Ønsker du at betale med andet end Dankort/Visa, så send en mail til sn@sebgruppen.dk så sender vi en faktura i stedet.

Hvis du eller din organisation tilmelder 5 personer får i den 5. plads gratis. Ønsker i at gøre brug af dette tilbud, så send en mail til: sn@sebgruppen.dk og oplys jeres deltagerinfo så får i tilsendt en faktura på det ønskede antal billetter inklusiv den gratis plads.

Hvis du har brug for at betale via EAN skriver du bare til os. Vi vil ligeledes gerne vide om du har særlige ønsker til mad/allergier eller andre ting vi skal tage højde for, for at give dig den bedst tænkelige dag hos os. Parkering er ikke inkluderet i prisen og betales særskilt til hotellet.

Har du yderligere spørgsmål står vi altid til rådighed.

Download en .pdf af program og alle informationerne her:

Følelsesmæssig Intelligens program og informationer.pdf

Se en kort introduktion til kurset her: