Kursus

Organisationsudvikling – den holistiske virksomhed

Organisatorisk bevidsthedsudvikling - vejen til succesfuld empowerment

Mange organisationer arbejder med at ”empower” medarbejderne. Det være sig i form af selvbærende teams, selvstyrende grupper eller andre former for selvledelse. Grundene til, at mange virksomheder tager fat på sådanne processer er mange, men de to altoverskyggende er, for det første medarbejdernes eget ønske om mere indflydelse via større ansvar. For det andet, giver øget selvforvaltning større effektivitet via kortere beslutningsprocesser. Dette betyder i daglig tale, hurtige svartider, hvilket er en udslagsgivende komponent på et konkurrencepræget marked. 

Medarbejderne skal altså påtage sig et større ansvar end tidligere og det fordrer en personlig udvikling af en række egenskaber såsom overblik, stresskontrol, helhedstænkning, impulskontrol samt mange flere. Der skal formes en slags ”dannelsesrejse”, hvor medarbejderne modnes og lærer at navigere ansvarsbevidst.

Hvad får i med i bagagen:

Dette kursus giver en dyb indsigt i teorierne bag selvforvaltning, samt afdækker de bærende værdier, der skal være til stede i virksomheden for at kunne forankre en øget selvledelse. 

Med ene ret for SEB Erhvervspsykologisk Rådgivningscenter, har Sebastian Nybo udviklet en række metoder og modeller, der gør det muligt at håndtere disse uhyre komplekse udviklingsforløb. Det er dette unikke teorifundament, du vil få adgang til på dette kursus, der veksler mellem oplæg fra underviserne og arbejder med deltagernes egne udgangspunkter i de respektive virksomheder.

Deltagerprofil

Ledere og HR personale der ønsker at fordybe sig i og opnå kompetencer i forhold til organisationsudviklingsprocesser.

Indhold

De tre væsentlige succesfaktorer i den forbindelse er timingen, et effektivt læringsmiljø samt det tillidsmæssige udgangspunkt. Sagt med andre ord, er det alfa og omega at finde en metode til at monitorere processerne, så man ikke afgiver vigtig viden på et tidspunkt, hvor medarbejderne ikke er modtagelige. Som konsulenter med speciale i forandringsprocesser, ser vi mange ressourcer blive til ingen ting, fordi processen var ude af fase med de faktiske forhold, eller fordi der blev forventet for meget, for hurtigt. Et eksemplificerende spørgsmål kan være, hvornår et velfungerende barn kan være alene hjemme, uden at gå ud og spise de tre plader chokolade, barnet ved ligger i køleskabet. Det kræver en vis bevidsthed for barnet at administrere denne viden, men når barnet er omkring 8 til 12 år, kan barnet håndtere ansvaret. Men kan barnet så være alene når det er 15 til 17 år. Nu kunne det være spiritussen i barskabet, der er svær at administrere frem for chokoladen i køleskabet. Det handler i al sin enkelthed om at skabe en optimal proces, og det fordrer, at vi kan udforme et træningsforløb, så der er balance mellem udfordringer og færdigheder. For store udfordringer til for få færdigheder skaber præstationsangst, og for store færdigheder til for få udfordringer dræber vitaliteten og motivationen. 

Form

En vekselvirkning mellem oplæg, arbejde med individuelle cases samt paneldebat.

Underviser

Sebastian Nybo er en anerkendt forfatter, foredragsholder og erhvervspsykologisk rådgiver med international erfaring og netværk. Han har arbejdet med organisationsudvikling og High Performance Teams i mere end 30 år. Som deltager får du adgang til såvel hans dybe faglige viden samt konkrete erfaringer fra en lang række af de virksomheder som han har rådgivet og understøttet frem til en dynamisk teamkultur og øget trivsel. Han har udviklet en lang række effektive og unikke værktøjer der giver overblik i en hektisk hverdag – og dem får du som deltager på hans foredrag og kurser en direkte adgang til.

Sebastian er ophavsmand til de 12 teorier og modeller, der indgår i SEB-teorisættet, og har de senere år specialiseret sig inden for emnerne Bæredygtig Ledelse, Teamkultur og Evolutionspsykologi.

Han har undervist mere end 350.000 mennesker i både ind- og udland og har mange års erfaring med undervisning og rådgivning af ledere og nøglemedarbejdere, og anses i dag som en autoritet inden for sit felt.

Send en forespørgsel

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Eller ring til os på:
33 11 44 22

STIKORD OM KURSET

  • Organisationsudviklingens grundprincipper
  • Værktøjskassen A-Å
  • Råd og anbefalinger til implementering

Varighed: 6 timer / heldagskursus fx fra kl. 9-16

Kontakt

Origo – en del af SEB Gruppen A/S
Center for Meningsfuld SamSkabelse
August Bournonvilles Passage 1,
1055 København, Danmark

Telefon: +45 33 11 44 22
Mail: sn@sebgruppen.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Center for meningsfuld samskabelse 2021 © All Rights Reserved.

Book Kursus

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.